Da jeg ryddede op i min mors hus, fandt jeg en gammel stil, fra da jeg gik i sjette klasse. Jeg skrev, om hvordan mit liv så ud som 30årig. Jeg skrev, at jeg havde et godt job i en bank (!). Og at jeg havde en mand ”der også havde et godt job”. Jeg kan ikke huske at have skrevet stilen, og jeg har aldrig haft en drøm, om at arbejde i en bank. Dengang som 12årig læste jeg bøger fra min mors finlitterære bogreoler, så gamle filmklassikere, skrev digte og dyrkede fotokunst og drama. Min forestilling om mig selv som 30årig synes lidt underlig, når jeg tænker på, at jeg ville være skuespiller. Og pilot. Og journalist... Men jeg tror, det handlede om, at det lød fornuftigt, at arbejde i en bank. Sådan rigtig fornuftigt –noget med en kontorstol og penge.
Da min dansklærer i 2. hf så fortalte mig, at jeg var i en rivende faglig udvikling, ville jeg på universitetet. Fordybe mig. Det skulle være religionsvidenskab, og der startede det. Men det endte et helt andet sted. Via utallige sidegader endte jeg med at være indehaveren af en kandidat i kommunikation med kultur-og sprogmødestudier. Sociologiske metoder om mode og trends blev mit omdrejningspunkt.
Nu underviser jeg socialt udsatte unge med misbrug. – Og hvordan hænger det sammen med min titel? Egentligt har jeg ofte bare ladet mig rive med af mine interesser, men jeg er nok også draget af modsætninger. Kontrasterne i livet - for at lyde lidt filosofisk. Alt det med mode og trends og formidling på skrift er utrolig spændende, men det er hos menneskerne, jeg finder følelserne og substansen i tilværelsen. De mennesker, der har brug for andre.
Jeg har kæmpet lidt imod. Jeg har ikke trang til at redde andre mennesker, men jeg er et ”følelsesmenneske” og kan ikke sætte mine empatiske egenskaber på pause. En veninde, der selv har et job i et prestigefyldt miljø, sagde forleden noget med, at jeg skulle finde mig et rigtigt job. Et job der passer til min titel vel og mærke. Jeg flyver ikke rundt oppe i skyerne af bare prestige, men jeg har et job, som gør en forskel. Og det fokuserer jeg på lige nu. Jeg gør en forskel.
Jeg bliver ikke belønnet med høj gage og høj status. Jeg er bare lærer. For livet er ikke altid bare, som man ønsker, det skal være, og så er det med at lave ønskerne om. Ikke at man skal slippe sine drømme, men prøve at se, at drømmene og ønskerne ikke går tabt, fordi man laver noget, der ikke ligner, det man allerhelst vil. Lige nu. Altså.
