Jeg har spekuleret rigtig meget. Jeg har spekuleret på, hvad min blog her er til. I løbet af sommeren har jeg haft rigtig mange idéer til indlæg, men har stoppet mig selv og tænkt ”nej, det er ikke det, det skal handle om”. Men nu er jeg kommet frem til, at bloggen jo handler om mig og mine, og det jeg synes er vigtigt. Og så vil jeg leve efter mit nye ynglingscitat fra et magasin: ”Jeg vil hellere dumme mig, end jeg vil sidde og ærgre mig over alt det, jeg ikke fik gjort”.
Derfor vil jeg nu tage toiletrulleemnet op. Fordi det er blevet et emne der forstyrre mig inde i mit rodehoved.
Engang blev jeg spurgt om, hvilken vej jeg synes, en toiletrulle skulle vende, når den hænger i holderen. Det er noget, jeg aldrig før havde taget stilling til. En detalje som jeg ikke har lagt mærke til, som overhovedet ingen betydning har haft i mit liv. Alligevel har jeg sidenhen vendt den, så man hiver stykkerne af på ydersiden af rullen, fordi argumenterne for det, var de bedste. Nu er det pludselig blevet noget, der fylder i min bevidsthed. Og i virkeligheden er det fuldstændig ligegyldigt. Og jeg må indrømme, at jeg faktisk prøver at rydde ud i den slags småting. De hører ikke hjemme i min bevidsthed, i mit hoved.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar