”Hvorfor løber du?” En 4-årig pige spørger med et
insisterende blik, og jeg bliver afbrudt i mit forsøg på at holde tempo via gpsuret
op ad en stejl bakke i Dyrehaven. Hvis jeg bare holder tempoet de sidste 5 km
på min 10-km rute, så står tiden på ca. 50 min. Det kræver bare lige fart på
bakken…
Pigen fik mig til at tænke. Så i stedet for at holde trit
med km-tider og løbe om kap med mig selv, blev løbeturen den tænkepause, hvor
tingene falder på plads inde i mit hovedrod.
- · Jeg løber for at få bugt med mine negative tanker. De handler om, hvor dårligt jeg har gjort dit og dat, men i løbet af en løbetur overgiver det negative sig til det positive, der alligevel kom ud af det, jeg gjorde.
- · Jeg løber for at få det godt fysisk. Jeg sover bedre, min fordøjelse fungerer bedre, jeg føler kraft og styrke i kroppen.
- · Jeg løber for at forblive slank. Jeg elsker mad og vil gerne kunne spise mig mæt – nogle gange i kage.
Det er tydeligvist et meget egoistisk projekt det at løbe,
men det har faktisk også sociale egenskaber. I år 2000 spurgte min mand, om jeg
ville med til et Sparta 15 km-løb – og det blev begyndelsen på et skønt
ægteskab med børn og hus og Fiat Punto!
Siden har jeg fået gode venner gennem
løbeaftaler, og mit sociale behov stilles ofte på en tur med løbeveninden, hvor
vi får snakket hverdagens skærmydsler grundigt igennem, når vejrtrækningen ikke
bliver for besværet.
Og min mand og jeg kan også løbe sammen nu – det var lidt en
kompliceret sag at nå dertil, hvor jeg ikke bliver fornærmet over hans tempo: ”ej,
så langsom er jeg ikke” eller ”ej, så hurtigt kan jeg altså ikke løbe”.
