Hvorfor løber jeg?

”Hvorfor løber du?” En 4-årig pige spørger med et insisterende blik, og jeg bliver afbrudt i mit forsøg på at holde tempo via gpsuret op ad en stejl bakke i Dyrehaven. Hvis jeg bare holder tempoet de sidste 5 km på min 10-km rute, så står tiden på ca. 50 min. Det kræver bare lige fart på bakken…  

Pigen fik mig til at tænke. Så i stedet for at holde trit med km-tider og løbe om kap med mig selv, blev løbeturen den tænkepause, hvor tingene falder på plads inde i mit hovedrod.

• ·         Jeg løber for at få bugt med mine negative tanker. De handler om, hvor dårligt jeg har gjort dit og dat, men i løbet af en løbetur overgiver det negative sig til det positive, der alligevel kom ud af det, jeg gjorde.
• ·         Jeg løber for at få det godt fysisk. Jeg sover bedre, min fordøjelse fungerer bedre, jeg føler kraft og styrke i kroppen.
• ·         Jeg løber for at forblive slank. Jeg elsker mad og vil gerne kunne spise mig mæt – nogle gange i kage.

Det er tydeligvist et meget egoistisk projekt det at løbe, men det har faktisk også sociale egenskaber. I år 2000 spurgte min mand, om jeg ville med til et Sparta 15 km-løb – og det blev begyndelsen på et skønt ægteskab med børn og hus og Fiat Punto! 

Siden har jeg fået gode venner gennem løbeaftaler, og mit sociale behov stilles ofte på en tur med løbeveninden, hvor vi får snakket hverdagens skærmydsler grundigt igennem, når vejrtrækningen ikke bliver for besværet.

Og min mand og jeg kan også løbe sammen nu – det var lidt en kompliceret sag at nå dertil, hvor jeg ikke bliver fornærmet over hans tempo: ”ej, så langsom er jeg ikke” eller ”ej, så hurtigt kan jeg altså ikke løbe”. 

De sidste par år har vi også fået børnene med. De er 9 og 10. Det er dejligt at have overbragt glæden ved løb til mine børn. Her den anden dag løb den yngste med sine 23.43 minutter på 5 km 24 sekunder hurtigere end jeg… og fysisk velvære og gode tanker my ass – det ER også en konkurrence, så nu går intervaltræningen i gang!