Nu er det vinterferie, og hverdagens rutiner er sat på pause. Det kunne også nemt betyde, at min træning blev sat på pause. Men det vil jeg fortryde, ved jeg. For træning for mig er på en måde hellig. Jeg er meget viljefast, når det kommer til mine træningsrutiner. Mindst tre gange om ugen og helst fire. Det handler om min mentale tilstand. Jeg bliver træt og godt gammeldags mopset, hvis ikke jeg når min træning. Så her i ferien bliver den også prioriteret, også selvom det set udefra koster noget fra familien.
For eksempel bruger jeg ferierne til at tage mine døtre med på café og shoppingtur én ad gangen. Vi spiser på café, og vi kigger i legetøjsbutikker osv. Og her er det så, at der skal betales lidt for træningen. Der er så mange argumenter for ikke at bruge den dyrebare mordattertid på (mit egos) træning. Men så er der jo faktisk så mange andre dage, det heller ikke passer at træne. Så mordatterdagen starter med, at datter skal læse i sin bog, mens mor okser rundt i en halv time i træningscentret. Det ser egoistisk ud, og er det også, men sådan er det jo med træning – det handler om én selv. Og mon ikke det også giver mine døtre en idé om, at træning er godt for dem?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar