Høflighedsspisen

I fredags mødtes jeg med en veninde, som jeg kom til at presse til liiige at spise en lille muffin. Hun kunne selvfølgelig sige nej, men var høflig og takkede ja. Det føltes rart at give hende en muffin, men bagefter fik jeg det faktisk lidt dårligt, fordi hun fortalte, at hun var på slankekur, fordi hun skulle smide nogle ekstra kilo. Og dertil sagde jeg straks: ”Jamen, bare en lille én”. Jeg pressede hende – jeg nødede hende.

Rigtig tit oplever jeg, at skal vi ses med nogen, skal der spises eller drikkes. Og det er for det meste de mere kalorietætte anretninger, vi mødes omkring. Kager, vin, chokolade, hjemmebagte boller etc. etc.  Og det er så svært at sige nej, hvilket der er flere grunde til. Måske har veninden bagt den lækre kage, kun fordi jeg kom på besøg. Eller vinen åbnes, fordi jeg har haft fødselsdag i sidste uge, eller chokoladen stilles frem, bare fordi jeg er sød… og så er der dem, der lige som jeg selv, presser lidt på, hvis der takkes nej.

Jeg gør det jo i den grad selv – altså udsætter folk for mine hjemmebagte kanelsnegle, scones eller andet lækkert. Og jeg bliver selv lidt småfornærmet, hvis den jeg byder (uhøfligt) takker nej. Nu har jeg jo stået der, og gjort mig umage. Men det er jo faktisk noget helt andet, det drejer sig om. Det er jo ikke en afvisning af mig, når veninden takker nej til min halvanden times håndæltede bolle. Det er de ekstra kalorier, hun gerne vil undgå, fordi hun helst ikke vil blive tykkere.

Vores samvær med andre skal helst tygges eller drikkes. Og hvis man, som jeg (og min veninde i fredags)ikke er for tyk, men bare bliver nødt til at kontrollere kalorieindtaget for ikke at blive større, kan det nemt opfattes som fanatisk, fjollet eller uhøfligt, når man siger nej. Men vi udsættes jo konstant for fedende fristelser, og vi skal have lov til at vælge, som vi vil, uden at det bliver opfattet som en afvisning af giveren. Og det er jo lidt skørt det der med, at man for det meste skal mødes om at spise eller drikke. Måske er det, fordi det er nemmere at være sammen, når man kan gøre noget andet imens. Det er en interessant tradition, som vel eksistere i mange kulturer. Men bare vi selv kan bestemme, hvad der ryger ned i maven, så går det nok.
Så næste gang jeg byder på bagværk, så sig endelig nej tak, hvis det ikke lige passer dig!