Knus problemerne

Jeg er altid sovset ind i problemer. Jeg tror aldrig, jeg bare har haft en helt problemfri hverdag. Og det har måske noget at gøre med, at jeg ser problemerne. Og det er et problem…

Men jeg kommet frem til, at det egentligt er meget godt. Jeg er vant til at rode rundt mellem alle de tanker, problemerne fører med sig, mens jeg kører videre i mit hverdagsspor.  Og så laver jeg tankerne til ord, og fortæller om dem til alle, der viser den mindste interesse for, hvordan jeg har det. Problemerne bliver på den måde ikke så vigtige. De er der (næsten altid) sideløbende i min bevidsthed, og jeg får dem konstant bearbejdet.  

De sidste uger har problemerne svirret omkring min familie, og jeg har brugt meget tid på at forsøge at løse dem. De er ikke løst, men de er netop lettet, og især føles det rart, at jeg fra at være blevet indkaldt til ekstraordinære møder med lærerne på mine døtres skole (pga. af pigefnidder og drilleri), lige har været til to skolehjemsamtaler, hvor de begge blev rost til skyerne for at løse deres problemer.

Problemerne kommer og går – nye opstår, mens de gamle forsvinder eller dukker op i ny form. Men problemer kan blive lettere at leve med, hvis man tør stå ved dem og sætte ord på dem.